Longevity – Af Emil Schouw
Vi lever i en tid, hvor der er kommet mere og mere fokus på det at leve længe. Måske som et resultat af at vores basale behov i den vestlige verden for lang tid siden er overgået. Mennesket har altid fundet nye mål og ambitioner, både på godt og ondt. Der er især fokus på det kvantitative liv (det lange liv), før døden lurer lige om hjørnet. Selvom den er uundgåelig, vil vi gerne udskyde både tanken og realiteten af denne, men er det muligt at leve længere, og hvad menes der egentlig med Longevity og det at leve længe? Dette skal vi kigge på i denne artikel.
Hvad menes der med Longevity?
De fleste tror, at Longevity primært handler om at leve længe, men det handler i virkeligheden mere om, hvor stor en del af dit liv du fungerer uden sygdom, og har høj livskvalitet. Altså hvor længe du bruger på at være syg, inden du stiller træskoene, hvilket er det vi gerne vil minimere mest muligt. Det at leve længe og samtidig godt, går ofte hånd i hånd, for der er ikke meget ved at blive 120 år, hvis de sidste 30 år bruges i sygdom og utilstrækkelighed. Et bedre scenarie ville da være at dø af en blodprop, som 90-årig, mens du er ude at cykle i naturen eller svømme i havet, hvis du spørger mig. Longevity er derfor din evne til at fungere mest optimalt i så stor en del af dit liv som muligt.
Så tænker du måske: ”Det er da i høj grad generne, som afgør min skæbne”, og hvis du vil have dét uddybet kan du læse mere i den artikel, som er linket til her: (link til DNA Artikel af Emil Schouw). For generne har noget at sige, men miljøet du vælger, og ikke vælger, har altså langt mere at skulle have sagt. For bevares der findes gener, hvor du ikke har en chance, lige meget hvordan du gebærder dig, men disse findes heldigvis i langt under 1 procent af befolkningen, og det er derfor ikke der, jeg mener, vi skal sætte vores fokus. Longevity er altså din evne til at undgå de sygdomme, som slår langt de fleste af os i den vestlige verden ihjel. Hvis vi ser bort fra rygere, som har en enorm stor risiko for at dø af blandt andet lungekræft og andre sygdomme, så er det vi dør af Kredsløbssygdomme, nogle bestemte kræftformer, neurodegenerative sygdomme (især Alzheimer) og metaboliske sygdomme, som rummer blandt andet diabetes II, fedtlever m.m. Sidstnævnte menes, blandt nogle forskere, at være fundamentet for udviklingen af en stor del af de tre førstnævnte. Risikoen for at hive en af disse overstående kategorier af sygdomme til sig, kan i den grad minimeres gennem livsførelse, hvilket vi skal kigge nærmere på senere i artiklen. Det er hvad jeg refererer til, når jeg har valgt at bruge ordet Longevity. Livskvalitet og kvantitet går ofte hånd i hånd.
Hvad kan vi måle på?
Teknologien og forskningen har givet os mulighed for at kigge ind i vores organisme og måle på parametre, som er korreleret med et langt liv. Vi kan gennem biomarkører få en ide omkring vores biologiske krop stemmer overens med vores reelle alder. Der findes ure og apparater, som løbende kan give os et fingerpeg om vores tilstand, og forskning der ligeledes har fundet nogle klare indikationer på hvilke evner, der er korreleret med et langt liv. En af de bedste markører for et sundt og langt liv er en høj V02-max, som omregnet også kaldes dit kondital( https://netdoktor.dk/sport/traening/kondi.htm ). Der er flere forskellige måder at estimere dit kondital på, hvor nogle metoder er mere præcise end andre. Derudover har grebsstyrke en stor korrelation med Longevity. Muligvis fordi en høj grebsstyrke opnås ved at løfte tunge genstande, og derigennem styrker muskler, led og knogler og ikke så meget fordi en god grebsstyrke direkte er en overlevelsesmekanisme. En høj grebsstyrke kan dog være en fordel, hvis du er ved at falde, og skal gribe fat, hvorfor det måske kan mindske risikoen for faldskader og brud hos ældre. En generel høj muskelmasse og en optimal fedtprocent, har ligeledes en del at skulle have sagt i forhold til at leve godt. Ikke nødvendigvis fordi overvægt i sig selv er problemet, men mere den livsførelse, der ofte har ført til overvægten i sig selv. Et personligt og et samfundsmæssigt ansvar.
Af de mere tekniske målinger findes der DNA methylering, men dette skal altid ses i lyset af alle data, og bør ikke vurderes alene, ligesom nogle genetiske variationer kan øge risikoen for sygdom hos enkelte individer, uden at det direkte er en dødsdom. Disse testmarkører benytter jeg blandt andet i vores Longevity-forløb, udover alle de basale faktorer som søvn, kost, motion, alkohol, rygning og emotionelt stress, som selvfølgelig også bør indgå i ligningen.
Longevity & Funktionel Medicin
I Funktionel Medicin inddrages al min viden fra mine formelle uddannelser, men samtidig alt hvad forskningen har at tilbyde, når det kommer til at leve længe. Derfor benyttes de videnskabelige fag, som fysiologi, biokemi, immunologi m.m. til at kigge på de områder, hvor du er udfordret. Vi tager udgangspunkt i både tests og helt basale markører som blodtryk, Vo2max og de prøver du måtte have fra din læge. Det er vigtigt, at de tiltag vi sætter i gang, giver mening for den enkelte, da vi har forskellige områder, hvor der bør sættes ind. Ingen er ens, selvom der er tendenser, som går igen, og det er her Funktionel Medicin virkelig ”shiner”. Der tages altid udgangspunkt i de individuelle forhold, både i forhold til testsvar, men ligeledes i forhold til hvad vi gennem samtaler får afdækket.
Jeg ser det som min fornemmeste opgave at støtte og hjælper mennesker, med at opnå den livskvalitet de ønsker, uanset udgangspunktet.
Du har mulighed for at booke én 15 minutters gratis telefon konsultation med mig ved at trykke her (link til telefonkalender https://ezme.io/c/x7H/uYin).
Referencer:https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6333444/ - Forskel i livslænge
https://www.jbuon.com/archive/23-4-862.pdf - Brca 1 & Brca 2
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5370101/ - PSEN1/2 & APP
Bog: Outlive – The Science and Art og Longevity by Peter Attia
Chen, Qingwen et al. “OMICmAge: An integrative multi-omics approach to quantify biological age with electronic medical records.” bioRxiv : the preprint server for biology 2023.10.16.562114. 24 Oct. 2023, doi:10.1101/2023.10.16.562114 – DNA METHYLATION
https://academic.oup.com/aje/article/187/6/1220/4622080 - DNA Methylation
file:///C:/Users/schou/Downloads/s41586-019-1365-2.pdf - Biomarkers mtor genetic variations.