top of page

Hjernen & Kraniet

Dette kursus indeholder, hvad du bør vide og lære for at blive en dygtig kranio-sakral terapeut. Du lærer, hvornår behandling er relevant, og hvilken videnskab disse behandlingsformer tager udgangspunkt i.

Kurset henvender sig til fysioterapeuter, kropsterapeuter, kiropraktorer, massører og andre der arbejder 1 til 1 med klienter med manuel behandling og rådgivning.

brain-2676370_1920.jpg

 På modulet får du indblik i, hvordan du kan behandle omkring kranie og kranienerver ud fra en videnskabelig anskuelse. Hvis du gerne vil lære alle de væsentlige kranio-sakrale teknikker på en teoretisk håndgribelig måde, så er dette kursus noget for dig.

På kurset vil vi gennemgå, hvordan behandling kan påvirke nervesystemet og det hormonelle system. Du får både en grundig teoretisk forståelse for, hvornår kranio- sakral terapi kan være god at anvende som behandling samt en grundig gennemgang af de forskellige teknikker, der hører med.

Du får redskaber til at kunne teste og detektere eventuelle problemer relateret til de 12 kranienerver. Derudover bliver du undervist i forskellige typer af hovedpine og hvordan dette kan behandles, samt hvordan du kan rådgive dine klienter i forhold til dette.

IMG_5668_edited.jpg

Du lærer, hvordan kranio-sakral terapi kan bruges i forbindelse med hjernerystelser og hovedtraumer.

Du lærer, hvordan kranio-sakral terapi kan benyttes i forbindelse med kæbeproblematikker relateret til traumer og kompensationer i kroppen.

Du lærer at teste kæbeproblematikker og differentiere mellem funktionelle og strukturelle problemer.

Du lærer, hvordan kranio-sakral terapi kan anvendes i forhold til det parasympatiske nervesystem og hvordan dette er målt i videnskabelige sammenhænge.

Du lærer, hvordan kranio-sakral terapi kan anskues ud fra et neurologisk, fysiologisk og anatomisk perspektiv, så du ved præcis, hvad du gør, når du behandler. Dette bliver selvfølgelig undervist på en overskuelig og forståelig måde, så du uanset niveau har mulighed for at blive helt skarp teoretisk.

Du lærer de mest relevante kranienervers funktion at kende på en let og overførbar måde, så din viden kan implementeres i din praksis.

Du lærer, hvordan kranio-sakral terapi kan indgå i et frugtbart samarbejde med andre behandlingsformer.

bottom of page