Indtaget af fødevare har ændret sig radikalt siden industrien har taget over. Det er noget, som kan påvirke vores immunsystems kapacitet. Større indtag af raffinerede kulhydrater, færre grøntsager, større indtag af omega-6 i forhold til omega-3 fedtsyrer, og mindre indtag/niveauer af vitamin C,D,E, A og K er nogle af de tendenser vi ser specielt i den vestlige del af verden. Hormoner som insulin, glukagon,t3/t4 og kortisol bliver i højere grad påvirket, da blodsukkeret skal reguleres hyppigere og mange har som konsekvens af dette fordøjelses vanskeligheder, hvilket kan hæmme nedbrydning, optagelse og omsætning af makro- og mikronæring. Inflammation er influeret af kroppens evne til at anvende makro-og mikronæring til de substanser , som der er behov ved inflammation. Homeostase afhænger af mavetarm-systemets kapacitet til at optage, omdanne og omsætte de stoffer, der anvendes til heling. Dette afsnit tager udgangspunkt i, hvordan kost og mavetarm-systemet har betydning for Inflammation og giver overordnet funktioner af makro - og mikronæring.
Mave-tarmsystemet
For at anvende vores fødevarer, er vi afhængige af et sundt mave-tarmsystem. Mave-tarmsystemets funktion er essentiel for en optimal sammensætning af fedt,kulhydrat og proteiner.
Mave-tarmsystemet indeholder også en stor del af vores immunsystem, kaldet Gut-associated-lymphoid-tissue (GALT). GALT er yderligere en del af Common-mucosal-immune-system (CMIS). CMIS er generelt kroppens første forsvar mod udefrakommende bakterier, vira og parasitter mm. Det er lokaliseret i slimhinderne (mucosa) i hud, mund, øre, næse, hjerte-lunger, mave-tarmsystem, urogenitale-system osv. Udover GALT er mavesækkens syreholdige miljø vigtigt i mod fremmed indtrængen. Mavesyren bevirker, at patogener har svært ved at overleve og påvirke vores immunsystem.
Immunsystemet kan som konsekvens af fødevarer, bakterier, toxiner, vira og parasitter aktiveres. En immunologisk aktivering kan medføre øget gennemtrængelighed, af de mucosale barrierer i mave-tarm systemet. Mucosa deler det indre miljø fra det ydre miljø, og en øget tarmpermeabilitet fører til, at flere bakterier, toxiner, proinflammatoriske substanser samt ufordøjet makronæring ryger i blodbanen. Dette kan aktivere immunsystemet yderligere og svække optagelsen, omsætningen og lagringen af makro- og mikronæring. Immunsystemet anvender generelt meget energi på, at genoprette homeostase, og den øgede immunologiske aktivitet dræner ressourcerne til, at varetage andre opgaver i kroppen.
Mave-tarmsystemets evne til, at gøre makronæring anvendelig for vores celler og udskille det, der ikke er behov for er essentiel for normal metabolisme.
Vores mucosa spiller en central rolle i dette og kan som konsekvens af fødevarer, stress, virus, bakterier, toxiner og parasitter blive mere permeable og hæmme funktionen.
Makronæring – Kort fortalt
Fedt
Det tidligere omtalte eicosanoide skift, er afhængigt af fedtsyresammensætningen i vores skadede celler, og her skal vi kigge på forholdet mellem omega-6 og omega-3. Når der er skade på vores celler er det altså fedt, som starter og slutter inflammationsfasen.
For at have en god fedtsyresammensætning skal vi være i stand til at optage det fra fødevarende. Her er samspillet mellem vores galde, pancreas enzymer og duodenale hormoner særligt vigtige. Vores galde sørger for, at det hydrofobiske fedt kan interagere med vand, så vores pancreas enzymer kan klippe fedtet i mindre bidder. Produktion af galde stimuleres af hormonerne sekretin og cholecystokinin. De fortæller leveren, at der skal produceres galde og udskille det i via galdeblæren. Galden indeholder mange stoffer, men specielt galde saltene er vigtige for optagelsen af fedt. De er lavet ud fra kolesterol, som også er fedt. Det vil sige at det faktisk er fedt, som er vigtig for optagelsen af fedt. Fedtet vil herefter pakkes i chylomikroner sammen med de fedtopløselige vitaminer(A,D,E,K). Samlet vil disse transporteres i vores lymfe-system til blodbanen. Er mekanismerne hæmmet af forskellige årsager, vil vi have sværere ved, at anvende fedts egenskaber og mere fedt vil udskilles i afføringen.
Ved inflammation
Arakidonsyre er som tidligere nævnt en omega-6 fedtsyre og kommer fra animalske fødevare. Arakidonsyre laves om til pro inflammatoriske - prostaglandiner og leukotriener via enzymerne COX-1 og 2 + LOX-5.
Eicosa-pentaen-syre (EPA) og dokosa-hexaen-syre (DHA) er omega-3 fedtsyrer og kommer særligt fra fede fisk som makrel,sild,ål, ørred, sardiner,skaldyr osv.Omega-3 er antiinflammatorisk og det er særligt forholdet i mellem disse to fedtsyrere, som er afgørende ved inflammation. Ratioen mellem omega-6 og omega-3 er med til at styre mængden af pro- og antiinflammatoriske substanser. Omega-3 skal være en integreret del af cellemembranen inden inflammationen/skaden opstår. Det er nemlig her, at forholdet imellem omega-6 og omega-3 er relevant. At supplere med omega-3 til en aktuel inflammation, har derfor begrænset effekt og vil være mere forebyggende til kommende skader. Derudover afhænger vores produktionen af arakidonsyre og EPA og DHA af samme enzym nemlig 6-delta-desaturase. Det betyder at, hvis der er der mere omega-6 i forhold til omega-3, vil enzymet anvendes til at producere mere arakidonsyre, hvilket fører til flere prostaglandiner og leukotriener. EPA og DHA anvendes til, at producere maresiner, protectiner og resolviner, som bruges i den anti-inflammatoriske fase = resolutionsfasen.
Nøgleordet er derfor balance af omega-6 og omega-3 koncentrationen i vores celler. De skal både være i stand til at tænde og slukke for inflammation, så vores eicosanoide skift og resolutionsfase fungerer som den skal.
Kulhydrater
Er kroppens favorit energi kilde og er super vigtige for at alle celler kan lave tilstrækkelig med atp og facilitere utallige vigtige funktioner i cellerne. Kulhydrater ender som glukose, laktose og fruktose. De anvendes derefter som energi til glykolysen, krebscyklussen og den elektriske transportkæde. Immunsystemet anvender også meget glukose som energikilde, men store mængder glukose kan dog aktivere og hæmme vores immunologiske regulering.
Høj-glykæmiske fødevarer er blevet hverdag i det vestlige samfund. kulhydrats indtaget fylder ofte meget på tallerkenen, og indtaget er ofte større af kornprodukter og sukker i forhold til grøntsager.
Dette påvirker vores blodsukker, hormonelle responser og helingskapacitet.
Høj-glykæmiske fødevarer påvirker blodsukkeret, koncentrationen af interleukiner, kolesterol, triglycerider, frie radikaler, hs-crp og blodtrykket. Dette sukker-induceret inflammatoriske respons øger som tidligere nævnt insulin niveauerne i blodet, og vil over tid kunne nedsætte insulinfølsomheden.
Kroppen vil ved højt energi indtag inhibere vores krebscyklus og atp-produktion. I stedet vil cellerne lagre energien som fedt i form af triglycerider og kolesterol. Dette kan hæmme funktionen af de celler, hvor fedtet lagres - eksempelvis leveren, blodkar mm..
Insulin er et af de få hormoner, som kan sænke blodsukkeret og det vil forsøge at anvende glukosen i cellerne til atp-produktion, synteser, geneser osv. Blodsukkeret vil svinge mere, hvis kulhydraterne indtages i store mængder, og i pakninger uden mange fibre. Ved et måltid bestående af mange kulhydrater, vil blodsukkeret dale kraftigt pga. de høje insulinniveauer, også kaldet reaktiv hypoglykæmi. Dette vil aktivere den selviske hjerne, som elsker og lever af glukose til at aktivere glukagon, det sympatiske nervesystem og HPA-aksen for at øge blodsukkeret. Hjernen bliver hurtig afhængig, af den mængde glukose som vi indtager. Konsekvens af dette er, at vi stiller større krav til vores insulin, kortisol og noradrenalin/adrenalin respons, der som nævnt i del 1 er vigtigt for, at tænde og slukke for inflammationsfasen. Vi bliver med andre ord afhængige af vores egne hormoner.
Korn
Kornprodukter er nogle af de fødevarer, som ligger højt på det glykæmiske indeks og kan derfor påvirke vores blodsukker mere. Det er ofte her folk får størstedelen af deres kulhydrater fra. Korn kan øge permeabiliteten af vores mucosa i mavetarm-systemet også altså påvirke vores GALT. Dette er forårsaget af proteinet gliadin, som findes i kornprodukter og er en del af glutenprotein. Gliadin virker ved at sætte sig på receptorer i tolvfinger og tyndtarmsområdet. Det fører til, at occcludiner og særligt zonulin frigives fra tarm cellernes tight junctions. Zonulin sørger under normale omstændigheder for, at holde disse tight junctions lukkede. Frigivelse af zonulin vil åbne dem og øge permeabiliteten. Det betyder, at flere bakterier, toxiner, lipopolysakkarider, pro inflammatoriske substanser og en øget mængde glukose kan frigives til blodbanen. Den øgede mængde energi, samt toxiner og proinflammatoriske substanser i blodbanen, vil aktivere immunsystemet og stille krav til tidligere forklaret reguleringsmekanismer. Dette kan tage på kroppens kapacitet til, at justere og bearbejde eksterne stimuli, da immunsystemet vil konsumerer meget energi på at neutralisere ovenstående. Stress hormonerne kan ligeledes påvirke zonulin frigivelsen og derfor tarm-permeabiliteten.
Proteiner
Proteiner er aminosyrer og består af ikke-essentielle og essentielle. De essentielle er vi afhængige af, at få fra kosten. De ikke-essentielle kan vi selv producere, men nogle gange er de afhængige af de essentielle. Generelt er proteiner byggesten og anvendes til at bygge nyt væv som hud, muskel, knogle og senevæv. Alle enzymer, mange hormoner og DNA er lavet af proteiner.
Optagelse
I første omgang skal vi være i stand til at anvende de proteiner, som kommer med fødevarene. Her er det særligt kombinationen af, at vi tygger vores mad grundigt, mavesyren, pepsin, pancreas enzymer samt det hormonelle samspil imellem gaster, duodenum og pancreas.
Mavesyren sørger for at opløse maden, dræbe bakterier/virusser og aktiverer enzymet pepsin. Pepsin bliver aktivt ved lav ph-værdi forårsaget af mavesyren. Pepsin spalter derefter proteinerne til mindre peptider. Efter mavesækken vil proteinerne ankomme til duodenum, hvor cholecystokinin stimulerer pancreas til, at frigive protease, som spalter dem yderligere til de optagelige aminosyrer. Mavesækken er derfor en stor del af, at vi kan anvende de livsvigtige proteiner og hindre at parasitter, bakterier og vira invaderer og aktiverer vores immunsystem. Funktionen afhænger desuden af hormoner som gastrin, ,entero oxyntin, somatostatin, cholecystokinin, sekretin og det autonome nervesystems neurotransmittere. De er nemlig med til at regulere mavesyre og pepsin produktionen. Er der hæmmet responser af disse, vil det derfor på virke vores protein nedbrydning og absorbtion.
Aminosyrer
I første del talte vi om adrenalin og noradrenalin, som havde stor betydning for vores initiationsfase i inflammationen. Disse hormoner er lavet ud fra aminosyren tyrosin. Tyrosin er en ikke-essentiel aminosyre, men er lavet ud fra den essentielle aminosyre phenylalanin. Tyrosin er grundstenen for adrenalin, noradrenalin, t3/t4 og dopamin. Mangel på phenylalanin af forskellige årsager, kan gå udover disse substansers tilgængelighed og derfor inflammationsfase. Immunsystemet anvender generelt mange proteiner. Det vil sige, at vores hvide blodlegemer består af proteiner og producerer proteiner bl.a. i form af antistoffer og collagen dannelse af fibroblaster. Det er derfor vigtigt med et sufficient indtag af proteiner for optimal heling. Mangler kroppen proteiner begynder den at hente dem fra muskler, knogler, sener og sågar tænder. Aminosyrer lagres ikke i kroppen som inaktive substanser. De anvendes til funktionelle proteiner i celler, enzymer, dna, hormoner, bindevæv osv. Muskler er derfor et lagre for kroppen, hvis der skal anvendes proteiner til vores immunsystem. Er kroppen presset på energi, anvender den aminosyrer til at øge blodsukkeret, også kaldet glukoneogenese. Kroppen kan også anvende aminosyrer til atp produktion i cellerne. Glukoneogenese foregår i leveren, men aminosyrene kommer fra musklerne og et øget behov for glukoneogenese og generel aminosyre metabolisme kan føre til mere vævsskade. Det muskulo-skeletale system er derfor et lagre for immunsystemet og kroppen til energi, synteser og blodsukker regulering.
Mikronæring
Er det man populært kalder vitaminer og mineraler. Disse spiller også en central rolle ved heling og fungerer som co-faktorer, til stort set alle processer i kroppen. Her vil der fokuseres på C,D og K vitaminenes overordnet funktion
Antioxidanter
Ved inflammation, dannes der ofte det man kalder frie radikaler. De opstår som konsekvens af immunsystemets bekæmpelse af bakterier,vira, parasitter osv. Frie radikaler er ustabile molekyler, som skader vores proteiner, celler,dna,enzymer mm. Antioxidanter har den funktion, at neutralisere de frie radikaler, så de ikke skader kroppen. Vitaminerne som har en antioxidativ funktion er A,C og E vitamin. I modsætning til A og E vitamin er C-vitamin vandopløseligt og optages i tyndtarmen. Derefter distribueres det til lever til anvendelse ved utallige processer, som er vigtige ved inflammation. C-vitamin er et flygtigt vitamin, som er sensitivt overfor lys, varme og luft. Koncentrationen kan derfor falde nemt, og være en mangelvare fra kosten. C-vitamin bruges ved dannelsen af adrenalin og noradrenalin, der var særligt aktive i initiationsfasen ved inflammation. Der er desuden høj koncentration af C-vitamin i de hvide blodlegemer, som så anvendes til at slukke de frie radikaler ved inflammation/infektion. C-vitamin har også en stor rolle i ved syntese af kollagent væv. Kollagent væv er det primære protein i bindevæv, sener, hud, muskler osv. C-vitamin fremmer altså dannelsen af dette, som anvendes ved vores genopbygning af forskellige væv. C-vitamin hjælper også til dannelse af galde, der gør det lettere at optage vores omega-3 og omega-6 fedtsyre, samt vores fedtopløselige vitaminer A,D,E og K. C-vitamin hjælper også på jern optagelsen, som vi anvender til produktion af røde blodlegemer og co-faktor til enzymer, som er vigtige til energi og vækst. Vitamin A og E slukker også de frie radikaler, men har som nævnt en anden vej til omsætning da de er fedtopløselige.
D-vitamin.
Er som nævnt et fedtopløseligt vitamin og har vist sig, at spille en centralrolle i forhold til immunsystemet. D-vitamin dannes fra sollys i huden, man kan også få noget fra fødevarende, særligt laks og fede fisk. Geografi, arbejdsforhold, diet og sundhedsforhold har bevirket, at det er et vitamin, som flere særligt i den nordlige del af europa mangler.
Når vi danner d-vitamin i huden laves det ud fra kolesterol, men før det bliver aktivt skal det et smut forbi både lever og nyre, før at du får det aktive D3-vitamin (Calcitriol). Det bliver hjulpet på vej af parathyroidea-hormonet (PTH) , som aktiverer det enzym i nyrene, som omdanner det til Calcitriol. D-vitamin trækker calcium ud af mave-tarmsystemet til blodbanen, som vi bruger til utallige vitale funktioner i kroppen. D-vitamin har desuden vist sig at modulere immunresponset af det adaptive og det medfødte immunsystem. D-vitamin kan altså både tænde og slukke for immunsystemet alt efter, hvad der er behov for. Nogle mennesker kan have svært ved at aktivere D3-vitamin selv tiltrods for at de får sol nok. Årsagerne kan være mange nogle er dysregulering af de enzymer i lever og nyre, som laver det til D2 og D3. Det kan også være et utilstrækkelig respons af PTH, men også kolesterol og magnesium mangel mm. Mangel på D3-vitamin er associeret med øget risiko for infektioner og autoimmune-sygdomme.
K-vitamin
Et fedtopløseligt vitamin, der er vigtig for koagulation ved hæmostase og for at vi kan binde calcium i knogler og tænder.
K-vitamin findes i to former k1 og k2. K1 kommer fra grønbladet grøntsager og k2 dannes af vores tarmbakterier og kommer fra fermenteret/lagret plantebaseret og animalske fødevarer. Mangel på k-vitamin kan ses, hvis ikke tarmfloraen danner nok k2, og hvis diæten er utilstrækkelig i forhold til grønt. Blodet kan som konsekvens af dette, have sværere ved at størkne, og der kan ses nedsat calcium deposition i knoglerne og generel nedsat evne til at anvende calcium.
Mavetarm-systemets kapacitet til at anvende makro-og mikronæring er en vital del af vores metabolisme og evne til at hele selv. Her er der taget udgangspunkt i overordnet funktioner og indflydelser på inflammation. I næste del tages der udgangspunkt i Alkohol, Rygning og medicins indflydelse på vores immunsystems ressourcer.
Comments