Min tid som professionel fodboldspiller åbnede langsomt mine øjne op for sundhedsfagene.
Konsekvente problemer i den fysiske krop påvirkede mit indre og omvendt
"Som færdig fysioterapeut vadede jeg direkte ind i en mur. Følelsen af utilstrækkelighed tiltog og jeg var hård mod mig selv – for hård mod mig selv. Det gik udover nattesøvn, arbejdslyst og generel livskvalitet"
"i dag er der en ild tændt i mig. Den tændes af at blive klogere og føler mig ydmyg og privilegeret over, at der er så meget tilgængelig viden derude"
Det var i min tid som professionel fodboldspiller, hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med problemer i den fysiske krop.
Gentagende fibersprængninger i begge baglår spøgede helt op til at jeg stoppede 10 år efter.
Jeg var i hænderne hos landsholds-fysioterapeuter og læger, samt special-klinikker og privathospitaler både på Sjælland og Jylland.
Konklusionen var dengang muskelfibertype (genetik), svage baglår og arvæv som årsag til de gentagende muskelskader.
Presset for at blive klar blev større, fra omgivelser og fra mig selv. Gigtpiller blev hverdag, de lå som slik i omklædningsrummet, hvilket ingen stillede spørgsmålstegn til.
Shockwawe, ultralyd, laser, excentrisk træning, kiropraktik og diatister var nogle af de tiltag jeg prøvede.
lige lidt hjalp det, hvilket påvirkede motivation, selvværd, søvn og forårsagede personlige udfordringer.
Det åbnede dog langsomt døren op for et nyt kapitel og jeg udviklede stødt en undren over min krops evne til at præstere. Inspireret af Emil Schouw som jeg på daværende tidspunkt spillede sammen med, begyndte jeg at udvikle interesse for kroppen. Det medførte, at jeg stoppede som spiller og startede på HF for at komme ind på fysioterapi uddannelsen.
I min tid på Fysioterapi uddannelsen begyndte jeg at identificere nogle af de huller som vi i dag i schouwkruuse forsøger at fylde ud - Holisme.
Holisme et ord, der bliver spulet med i de fleste sundhedsfag. Et ord, som kræver at man kigger på mere end bare baglåret, skulderen, knæet, nakken osv.
Oplevelsen var for mit vedkommende at man gjorde det modsatte, man kiggede lokalt i stedet for globalt. Vi fik regionsspecifikke redskaber uden at integrere dem helhedsorienteret, samt at kunne forklare hvorfor og hvornår man gjorde som man gjorde. Jeg mente det kunne gøres bedre.
Som færdig fysioterapeut vadede jeg direkte ind i en mur. Følelsen af utilstrækkelighed tiltog og jeg var hård mod mig selv – for hård mod mig selv. Det gik udover nattesøvn, arbejdslyst og generel livskvalitet.
Jeg var nødt til at ændre noget.
Osteopatuddannelsen gav mig en god basis viden og filosofi til at starte mit faglige fundament på. Intense daglige og faglige voteringer med Emil Schouw betød at brikkerne langsomt samlede sig.
Det skete i takt med at min viden steg indenfor basisfagene fysiologi, anatomi, neurologi, patologi, endokrinologi, biomekanik osv.
Jeg begyndte at forstå det vitale i at mestre basen indenfor hvert fag.
Jeg begyndte at kigge bag problemet i stedet for på problemet.
Jeg begyndte at forstå de multifaktuelle mekanismer bag problematikker.
Jeg begyndte at omfavne den dags-variable kompleksitet hos mennesker.
Jeg begyndte at tillade mig selv at fejle, og stillede hele tiden spørgsmålet hvorfor gør/siger du det?
Jeg blev min egen største kritiker og tænkte basisfagene ind i hver case.
Jeg så resultater.
I dag er der en ild tændt i mig, der tændes af at blive klogere.
Føler mig ydmyg og privilegeret af, at der er så meget tilgængelig viden derude. Jeg mener at ærgerrighed, nysgerrighed og ydmyghed er nøgleord i dette fag.
Min opfattelse er, at mange sundhedsfaglige vælger en tilgang som behandler, hvor tendensen er specialisme fremfor generalisme, og redegørelse fremfor ræssonering.
Lad os kigge mere på mennesket end diagnosen.
Lad os forstå mere end bare ryggen, foden, skulderen og knæet.
Lad os forstå kroppens interne miljø - altså fysiologisk, immunologisk, neurologisk, endokrinologisk og biokemisk osv.
Lad os forstå hvordan det eksterne miljø (hverdagen) påvirker det interne miljø.
Lad os forstå hvorfor kroppen ikke heler optimalt, så vi kan hindre det kommer igen.
Lad os forstå os.
Jeg har valgt at dedikere mig selv til dette fag, og det håber jeg at mine klienter, kursister og folk jeg støder på kan mærke.
Vil undgå at kollegaer og klienter mærker den rædselsfulde følelse jeg havde, og stræber efter at tænde den samme ild hos dem, der brænder i mig lige nu.
Jeg ville i dag gerne have mødt schouwkruuse som ung håbefuld fodboldspiller.
.