Af Emil Schouw
Kolesterol, er det godt eller skidt?
I denne artikel vi vil berøre de mest essentielle områder omkring kolesterol og hvordan du kan anskue det i forhold til kredsløbssygdomme (https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/kolesterolhoejt.htm ).
Vi vil også komme ind på hvad du selv kan gøre, samt hvad der bør måles, hvis vi skal have et reelt billede af om du er i risikogruppen for at udvikle sygdomme, der kan være relateret til kredsløbet og herigennem kolesterol. Vi tager i denne artikel udgangspunkt i videnskaben og Funktionel Medicin.
Hvad er kolesterol? Kolesterol er fedt, som er essentielt for at din krop fungerer. Kolesterol bruges blandt andet til at danne D-vitamin, kønshormoner, stresshormoner og til dine cellers membraner. Kolesterol findes overalt i din krop. Det er derfor vigtigt, at kolesterol er til stede i din organisme for at du fungerer og det er derfor leveren selv er i stand til at producere kolesterol, uden at det bliver tilført udefra gennem kosten.
Mængden af det kolesterol, som produceres kan så skyldes miljømæssige faktorer (Link til Artikel om miljø), men der kan også være genetiske variationer der kan påvirke mængden.
Hvad kan der måles?
Kolesterol skal fragtes rundt i kroppen for, at det kan bruges og dette gøres via lipoproteiner, som har forskellige egenskaber. Der findes i grove træk; LDL-partikler, HDL-partikler, VLDL-partikler og IDL-partikler. Det er især de små LDL-partikler, som har ”evnen” til at skabe helbredsmæssige problemer, hvis mængden af disse er for høje. Det er altså derfor forkert at tale om godt eller dårligt kolesterol, da kolesterol bare er kolesterol. Men det er hvordan kolesterol fragtes rundt i kroppen, som kan have negativ indflydelse på dit helbred.
Prøv at se det sådan her; Mennesker skal fragtes rundt i landet via nogle køretøjer. Menneskerne er kolesterol og køretøjerne er partiklerne. Hvis vi har mange små LDL-køretøjer til at fragte kolesterol-menneskerne rundt, så kan der opstå problemer som f.eks. sygdomme i kredsløbet, som blodpropper eller i vores analogi trafikpropper. Hvis kolesterol-menneskene fragtes rundt i store busser eller lastbiler, så er der den samme mængde af mennesker, men de fragtes i færre antal køretøjer og så er det ikke et ligeså stort problem. Jo flere køretøjer på vejene, des større risiko for trafikpropper. Prøvesvar:
Når du får en blodprøve hos din læge, får du ofte ikke taget en prøve som viser hvor mange LDL-partikler, som fragter kolesterol rundt, men kun mængden af kolesterol eller en beregnet værdi af antal partikler. Dette betyder dog ikke, at prøven er ligegyldig, men den er ofte ikke specifik nok til at vurdere hvor stort problemet i virkeligheden er hos den enkelte. Den bedste måling for mængden af LDL-partikler i blodet er en såkaldt apoB test, da den fortæller os direkte hvor mange LDL-partikler med kolesterol som flyder rundt i dit kredsløb. Denne test tager ligeledes højde for størrelsen på dine LDL-partikler, da de ligeledes har indflydelse på din risiko for kredsløbssygdomme.
Disse tests bestiller vi indimellem til de klienter, som har en genetisk disponering for høje mængder af LDL-Partikler eller til dem som er interesseret i at gå spadestikket dybere i deres fysiologi. OBS. Dette er KUN ved Funktionel Medicin konsultationer.Prøven laves indimellem på baggrund af en DNA test(link til DNA artikel), hvor forskellige genetiske variationer vurderes ift. helbredet. Det kunne blandt andet være ved klienter, som har variationen APOE4, som i særdeleshed øger risikoen for at udvikle blandt andet kredsløbssygdomme eller Alzheimer. Det kan derfor efterfølgende give mening at undersøge, i hvor høj grad at der reelt er problemer med mængden af LDL-partikler. Det starter dog ofte med en generel prøve hos din egen læge, som også bør indgå i helhedsvurderingen af din risiko.
Hvad bør ellers måles?
Der bør foretages andre målinger når risikoen for kredsløbssygdomme vurderes. Mængden af HDL-partikler viser at have gavnlig indvirkning på dit kredsløb, hvorfor vi gerne vil have flere af disse. Triglycerider bør ligeledes måles, da de også er en del af det større billede. Dem vil vi ikke have for høje niveau af. Både HDL og triglycerider måles ofte hos din egen læge. Blodtryk:Derudover er det vigtigt at måle blodtrykket, da dette kan være en medvirkende faktor i udviklingen af kredsløbssygdomme. Dette skal måles over 2 uger dagligt, hvor du tager en middelværdi af resultaterne, for at få et retvisende billede. Det er vanskeligt at mærke hvordan ens blodtryk er og det giver derfor god mening, at måle det nogle gange om året. Det er af denne grund, at blodtrykket har fået det ubehagelig tilnavn, Den Stille Død. Det bliver sjældent varslet.
Blodsukker:Det kan ligeledes være en god ide at måle langtidsblodsukkeret hbA1c, da forhøjet blodsukker også øger risikoen for at udvikle kredsløbssygdomme. Nogle forskere mener blandt andet at problemer med blodsukkerregulering er basen for langt de fleste kredsløbssygdomme. En dårlig blodsukkerregulering øger ligeledes sandsynligheden for at udvikle diabetes 2, insulin resistens eller prædiabetes alt efter hvor i spektret du lander. Der er andre målinger der kan være relevante at tage højde for som f.eks. mængden af homocystein, HS-CRP, Lp(a), som alle kan være en medvirkende faktor til udviklingen af kredsløbssygdomme. Blodtryk, blodsukker og mængden af LDL-partikler (apoB) er dog det mest oplagte sted at begynde. Alle disse tests er mulige gennem Funktionel Medicin, da vi samarbejder med private laboratorier.
Hvad kan du selv gøre?
Kosten:
Det er skønt når vi kan gøre noget selv og det kan du her. Mængden af mættet fedt i din diæt kan have indvirkning på dine mængder af LDL-partikler i blodet eller sagt på en anden måde hvor højt dit apoB niveau er. For meget mættet fedt kan være et problem her. Det findes især i animalske produkter. Derudover kan du sørge for at få tilstrækkeligt med fibre. Fibre, især opløselige fibre, såsom beta-glucaner fundet i havre og pektin i frugt, danner en gel-lignende substans i tarmen. Denne gel binder sig til kolesterol og hjælper med at forhindre dets absorption i blodbanen, hvilket resulterer i lavere niveauer af LDL-kolesterol og derigennem muligt lavere apoB. Ydermere øger fibre fordøjelseshastigheden og fremmer en sund tarmfunktion. Dette kan bidrage til en mere effektiv fjernelse af kolesterol og andre affaldsstoffer fra kroppen, hvilket kan medvirke til at reducere LDL-kolesterolniveauer. (https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/kolesterolforstyrrelser/hoejt-kolesterol-hjaelper-kostaendringer-og-traening/ )
Vægttab
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, men vægttab kan også reducere apoB-niveauerne. Der er korrelationer mellem indtaget af sukkerholdige fødevare og overvægt, hvorfor det muligvis også kan have positiv indflydelse at skære ned her. Et højt indtag af sukker og raffinerede kulhydrater (pasta, hvide ris, hvidt brød, forarbejdet fødevare m.m.) kan bidrage til en stigning i triglyceridniveauer. Ved at begrænse disse fødevarer kan man muligvis reducere apoB-niveauerne også.
Motion:
Motion kan hjælpe med at øge HDL (højdensitetslipoprotein) kolesterolniveauer og reducere apoB-niveauer. Alt motion tæller, så for de fleste handler det blot om at komme i gang. En gåtur i naturen, løfte lidt vægte, gå i haven, tage cyklen dagligt (helst uden EL), løbe en tur eller hvad det nu kunne være. Det er lige meget. Det at komme i gang er det vigtigste, så kan der altid sættes mere målrettet ind efterfølgende.
Det er vigtigt at bemærke, at effekten af kosten på apoB-niveauer kan variere fra person til person, og nogle individer kan have en større eller mindre respons på kostændringer.
Hvis du er interesseret i overstående og gerne vil høre mere om hvad vi kan tilbyde inden for Funktionel Medicin, så har du mulighed for et 15 minutters gratis telefonopkald med Emil Schouw for at vurdere om det giver mening i dit tilfælde. (Link til telefonopkald booking).Du kan også læse mere om Funktionel Medicin Her:
https://www.aarhusosteopati.dk/ydelse/funktionel-medicin/ Referencer: https://jamanetwork.com/journals/jamacardiology/fullarticle/2775559 - biomarkører kvinderhttps://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0735109721001911 - ApoB og statinerhttps://www.cochranelibrary.com/cdsr/doi/10.1002/14651858.CD011737.pub3/full - mættet fedt reduktionhttps://www.lipidjournal.com/article/S1933-2874(21)00248-8/abstract - Mættet fedt og kredsløbssygdommehttps://www.thelancet.com/journals/lanhl/article/PIIS2666-7568(21)00086-6/fulltext - apoB https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27821191/ kost og Hyper apoBhttps://jamanetwork.com/journals/jamainternalmedicine/fullarticle/486567 - Fibre og apoB
Bình luận