For 4 dage siden rejste vi til Norge for at stå på ski. Vi forlod et Danmark på vagt, men ikke i undtagelsestilstand. På bare 4 dage er de sociale medier og Danmark forvandlet til et offentligt ragnarok.
Følelser tager over i stedet for rationalitet og ydre handlinger afspejler manges indre - kaos.
615 er aktuelt smittet i Danmark hvilket er ca. 0,01 procent af Danmarks befolkning. På verdensplan er ca 126.000 smittede og 4638 døde, hvilket er ca 0,0016% af verdens befolkning.
Dødeligheden er ca. 2%, hvilket er højt sat, da mange kun får få symptomer og sikkert ikke er rapporteret som smittet.
Det er ikke ens betydende med, at vi ikke skal gøre noget men sætte tingene i relief - forståelse for ætiologi, forløb, komplikationer og prognose kan gavne og ændre vores handlinger.
Hvad?
COVID-19 er en virus, som ofte rammer vores luftveje og kan give alt fra vejrtrækningsproblemer, halssmerter, synkebesvær, feber, diarre, hovedpine osv.
Forskellen på en virus og bakterie er, at en virus har behov for en værtscelle til at formere sig. Den har ikke noget selvstændigt stofskifte og er derfor afhængig af vores cellers aktivitet for at få energi og næring til at brede sig. Derfor er det sværere at behandle den medicinsk, da det også vil rette sig mod vores celler og kan gøre skade på dem. Der findes dog vacciner til nogle virussygdomme, der forhindre virussen i at træde ind i cellen, men når virussen først er inde, er det svært at behandle den medicinsk. Man er ofte nødt til at overlade virusser til kroppen selv og dermed vores immunsystem. Covid-19 bekæmpes af dit immunsystem og særligt det adaptive immunsystem. Det adaptive immunsystem husker bakterier og virusser, som det har været i kontakt med. Dette vil normalt vanskeliggøre, at du bliver smittet igen, da det vil huske, hvordan det senest bekæmpede virussen. Man kender dog ikke præcist prognosen i forhold til, om man kan smittes igen, men det menes, at man har immunitet et par år. Det specielle ved COVID-19 er den lange inkubationstid - den er som regel er 4-6 dage, men det kan vare op til 14 dage og mere før du får symptomer. Det besværliggør at identificere og minimere smittefaren.
Til sammenligning formerer bakterier sig selvstændigt og er ikke afhængig af vores cellers stofskifte. Det er derfor lettere at behandle en bakterie medicinsk. Antibiotikaen retter sig mod selve bakterien og involverer ikke i samme omfang vores celler.
Historie epidemier/pandemier - Perspektiv
Sygdomme har altid huseret verden over. De er skabt af levende liv og er en naturlig konsekvens af evolution og test fra naturens side.
COVID-19 er en pandemi, og de er svære at stoppe uanset, hvad vi gør. Flere af de tidligere pandemier huserer stadig som epidemier i flere dele af verden:
Tuberkulose - 1,5 millioner døde årligt
Malaria - 400.000 døde årligt
HIV - ca. 35 millioner døde
Tyfus - 150.000 døde årligt
Kolera - 140.000 døde årligt
Gul Feber - 30.000 døde årligt
Derudover kan vi tillægge Kopper og Pest, der slog hhv. 300-500 og 200-300 millioner mennesker ihjel. Begge havde mellem 40-50% i dødelighed.
Senest var det SARS-Virussen, som havde en dødelighed på 10% og Ebola, der havde en dødelighed mellem 50-90%.
Vi skal heller ikke glemme de ting/lidelser, der ikke smitter direkte, men slår millioner ihjel hvert år. Fedme (hjertekarsygdomme, organsvigt, diabetes etc.), stress, autoimmune-sygdomme, rygning, alkohol, medicin, cancer, lungebetændelse, influenzaer, trafikuheld mm. Så hvad er det ved den her virus, der fremprovokerer angst og frygt hos mennesker? Hvad er det, der får mennesker til at trodse vejr, risiko, retningslinjer, vejledning og rationale for at hamstre som var det undtagelsestilstande.
Det kan næppe være pga. den lave mortalitet og prævalens sammenlignet med nogle af de førnævnte lidelser? Er det frygten for det ukendte? Angsten for at dø? Er det et resultatet af de sociale medier og deres latente magt? Er det uvidenhed?
Svarende kan være mange, men det viser meget fint, hvad mennesket vil gøre for at overleve - ALT! Hvis hjernens perception er, at en situation er farlig, reagerer vores sympatiske autonome nervesystem og udskiller stress hormoner, der aktiverer menneskets reptil-hjerne. Dette fører til øget blodsukker, blodtryk og nedsat immunforsvar over tid. Om det så er rationelt eller ej, er det et naturligt respons på et udefrakommende stimuli.
Baseret på aktuel fakta er den ikke sammenlignelig med tidligere pandemier.
Spørgsmålet er, om COVID-19 ville tiltrække samme opmærksomhed for bare 20-30 år.
Er virussens opmærksomhed et ligeså stort resultat af det reflektive genskær som de sociale medier, og det etablerede medie-parnas skaber? Lad os bevare roen og iagttage udviklingen.
Hvad ved vi?
Vi ved at meget få dør, og mange nøjes med få symptomer. Det er ældre og i forvejen immunbelastede mennesker, der er i risikozonen for at få kraftige symptomer eller i værste tilfælde dø. Ældre, cancer-patienter, autoimmune-sygdomme, inflammatoriske lidelser, samt folk som får immunsuppresivt medicin (NSAID, Glukokortikoider og DMARDs) har lavere kapacitet til at deale med COVID19. Mennesker, der har et svækket immunsystem grundet nedsat funktion eller mangel på vitale organer som milt, nyre, lever, binyre, brisle, knoglemarv, mavetarmsystem osv., vil også have sværere ved at bekæmpe COVID-19.
Ja, den spreder sig hurtigt, men prognosen er god, og intet tyder på en udrydelse af vores art. Ulf Lad os tage dette som en udfordring i stedet for et problem. Lad os samarbejde i stedet for at modarbejde. Lad os omfavne rationalitet modsat spontanitet. Lad os imødekomme og acceptere kaosset. Og ja, chancen for at du blive smittet er der, men chancen for at du overlever er der i den grad også.
Hvad kan du gøre?
Alt hvad du gør, har indflydelse på kroppens evne til at hele. Tag derfor udgangspunkt i det du selv kan gøre og ikke hvad andre gør eller bør gøre. Ved smitte afhænger det som nævnt af immunsystemets kapacitet til at bearbejde COVID-19, og det er under indflydelse af dine handlinger.
Sundhedsstyrelsen:
Først og fremmest tag dine forbehold, og følg så vidt muligt anbefalingerne i forhold til undvigelse af COVID-19
Stress:
Start med at trække vejret dybt og accepter den nuværende situation. Stress er lig med mere kortisol. Kortisol undertrykker det inflammatoriske respons og dermed heling. Inflammation er nødvendigt for at bekæmpe sygdom. Angst, frygt, vrede, vemod er normale følelser og kan f.eks. være tilknyttet sygdom, økonomi, usikkerhed. Disse følelser kan øge vores stresshormon respons, som reguleres i hjernen og kan hæmme vores immunforsvar. Dette kan være et problem over tid, og vi bør derfor kigge på følelserne og identificere, hvorfor de er der, og om de er berettiget. Lidelse fører ofte til, at vi rykker os og ser tingene klarere og mere nuanceret. Start med dig selv og kig indad! Anerkend at du ikke kan ændre på alt omkring dig. Glæde, smil og humor er vigtigt når samfundet brænder. Lav ting, som giver dig glæde og energi til ikke at blive fastholdt i dine tanker og følelser. Det frigiver endorfiner, oxytocin og serotonin, der er vigtige til at modstå udfordringer.
Søvn:
Prioriter søvn da det er her du heler og immunsystemet arbejder bedst. 7-9 timer og gerne mellem 22-02.
Kost:
Spis min. 600 gram grøntsager. Erstat nogle af fibrene fra kornprodukter med grøntsager.
Få fede fisk samt skaldyr pga. indholdet af omega-3, men også D-vitamin, som kan hjælpe dit immunsystem. I vinterperioden kan tilskud med D-vitamin derfor være fordelagtig for at styrke immunforsvaret og forebygge sygdom.
Skaldyr indeholder meget Zink, Selen og Iod, der er essentielt for optimal funktion af vores stofskifte. Et velfungerende stofskifte er essentielt ved inflammation, da stofskiftet øges for at bekæmpe virus og bakterier (feber). Få godt med proteiner (aminosyre), som er dine byggesten til produktion af nyt væv, DNA, hormoner, enzymer osv.
Få generelt mere fedt fra planteolier og fisk.
Rygning og alkohol:
Så lidt som muligt - aflast dit immunsystem og tilfør ikke unødig belastning. Evidensen er klar ift. skadevirkning ved netop rygning og alkohol!
Væske:
2 liter - gerne vand, da du er vand.
Motion:
Jævn motion - intensitet alt efter hvor presset systemet er - for tilstrækkelig cirkulation og for et godt insulin respons - hjælper immunsystemet og dit energi niveau.
Så hvad kan vi gøre - alt det vi plejer at gøre! Ovenstående er anbefalinger, som vi har fået fortalt tusinde af gange! Der er ikke nogen hokus pokus løsning. Sommetider skal der bare mere lidelse til før, at vi ændrer vores vaner. Så spørgsmålet er, lider vi nok?